Kylling med sesam

Kylling med sesam er en asiatisk inspireret ret. Sesamolien er en vigtig ingrediens for en perfekt smag. Sesamolie smager nøddeagtigt og indeholder mange gode vitaminer, og så er olien god for fordøjelsen. Det er en dårlig ide at stege i sesamolie, da den bliver bitter, når den udsættes for høje temperaturer, og så mister den sine gode egenskaber. Derfor steges kyllingen i kokosolie, som tåler høje temperaturer.

Opskrift til 5-6 personer

Ingredienser

1100 g kyllingefilet
4 spsk kokosolie
Salt og peber
3 æg
2 broccoli (ca. 1 kg)
2 l kogende vand
Himalayasalt
5 forårsløg
6 spsk tamari (glutenfri soya) (almindelig soya kan bruges)
5 spsk sesamolie
6 spsk fibersirup (lys)
6 fed hvidløg
9 spsk sesamfrø
Himalayasalt

Shirataki-nudler

Fremgangsmåde

  1. Fjern sener på kyllingefiletterne og skær hver filet i 4 stykker.
  2. Skyl broccolierne og skræl stokkene. Skær stokkene i små tern og broccolihovederne i små buketter.
  3. Kom broccoli i en stor skål og kom godt med salt på.
  4. Hæld ca. 2 l kogende vand over broccolierne og lad dem trække der i ca. 5 minutter. Si herefter vandet fra.
  5. Brun kyllingestykkerne i kokosolie på en meget varm stegepande til de har en fin lysebrun stegeskorpe. Jeg gjorde det af to omgange.
  6. Kom kyllingestykkerne op i en stor gryde.
  7. Slå æggene ud i en lille skål og pisk dem godt sammen og tilsæt salt og peber.
  8. Lav en marinade af sesamolie, sesamfrø, tamari, presset hvidløg og fibersirup.
  9. Skær forårsløgene i tynde ringe.
  10. Varm gryden med kylling op og hæld de sammenpiskede æg over kyllingestykkerne. Rør godt til æggene er stivnede.
  11. Kom de afdryppede broccoli og forårsløg op i gryden og rør rundt.
  12. Hæld marinaden over kød og grøntsager og varm retten godt igennem.
  13. Smag eventuelt til med mere salt.
  14. Server eventuelt shirataki-nudler til.

Spiser du din kylling med sesam med pinde eller med kniv og gaffel?

Er du interesseret i at udforske det asiatiske køkken yderligere, kan du prøve kylling med cashewnødder. Retten smager så englene synger og er lidt til den stærke side.

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here