Æggesalat med karse
Æggesalat med karse

Nem æggesalat er genialt på frokostbordet, i madpakken og som fyld i en sandwich – og så smager den helt vildt godt.

Laver du en stor portion – som opskriften her – har du nem frokost i et par dage.

Ligesom fed fisk og rogn er æg en rigtig god kilde til sunde proteiner. Mange af os får ikke nok D-vitamin (solskinsvitaminet). Her kan æg være en god hjælp.

Æggesalat med karse
Æggesalat med karse

Opskrift til 5 personer

Ingredienser

10 hårdkogte æg
2 tsk karry
1 (lille) tsk Himalayasalt
250 g god mayonnaise
2 bakker karse

Fremgangsmåde

  1. Æggene pilles og hakkes fint. Æggene hakkes nemmest ved at bruge en æggedeler, hvor æggene vendes og skæres af flere gange. Jeg gør det på 3 leder. På den måde hakkes æggene fint på en meget nem måde.
  2. Kom mayonnaise, karry, salt og karse i en skål og rør det sammen med en ske.
  3. Kom de hakkede æg op i skålen med mayonnaise og rør til det hele er godt blandet sammen.
  4. Æggesalaten er klar til servering.
  5. Pynt eventuelt med klippet karse.

Æggesalat med karse kan spises på et godt stykke rugbrød, men den kan også serveres sammen med hvide sild. Server f.eks. æggesalat til jul, påske og pinse. Alle vil elske den.

Jeg spiser ofte æggesalat sammen med spæde salatblade, tomater og radiser. Det er også rigtigt godt sammen med en perfekt moden avocado.

Æggesalat mellem to stykker toastbrød smager fantastisk, og minder mig om min barndom, hvor vi fik sandwich med æggesalat, når vi var i Magasin.

Har du lyst til at få mere inspiration til din frokost, kan du f.eks. kigge nærmere på opskrifterne på en lækker rejesalat, når det godt må være lidt luksuriøst. Jeg kan også anbefale den populære sommersalat med radiser og agurk smagt til med rygeost eller den fantastiske torskerognssalat lavet af frisk torskerogn. Eller hvad med et stykke flæskesteg med sprøde svær?

Nem æggesalat med karse
Nem æggesalat med karse

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here