Syrlig vintersalat med grønkål - grønkålssalat
Syrlig vintersalat med grønkål - grønkålssalat

Syrlig vintersalat med grønkål er en dejlig frisk, sund og mættende grønkålssalat med citron.

Grønkålssalat kan være en grov og kedelig affære, men det kan også være super lækkert og delikat.

Du kan f.eks. servere svinekoteletter, hakkebøffer, kyllingefrikadeller med forårsløg eller juicy kylling med ost, tomat og spinat til syrlig vintersalat med grønkål.

Du kan spise salaten som tilbehør til din aftensmad, og hvis du laver en stor portion, så har du også til din frokost dagen efter. Mad skal være sundt, velsmagende og en gang imellem være nemt ik’?

Grønkål
Grønkål

Opskrift til 3-4 personer

Ingredienser

10 stilke grønkål (den nemme er at købe det rippet, hakket og skyllet – 1 pose)
8 små gulerødder (den nemme er at købe revet gulerødder – 1/2 pose)
2 æbler
Saften af en citron
Citronskal (en halv lille økologisk citron)
2 spsk olivenolie
2 spsk æblecidereddike
1 tsk urtesalt
4 spsk fibersirup
1 spsk honning (yaconsirup kan også bruges)
1 håndfuld pekannødder

Fremgangsmåde

  1. Skyl grønkålen grundigt.
  2. Rip grønkålen fra stilkene.
  3. Snit grønkålen fint og kom den op i en stor skål.
  4. Hæld olivenolien over den fintsnittede grønkål og masser godt – så rul ærmerne op og ned med de rene hænder. Det har stor betydning, at du gør det, for på den måde bliver salaten mere lækker og nemmere at spise.
  5. Riv citronskal og kom den over grønkålen (brug kun det gule fra skallen – det hvide er bittert).
  6. Riv gulerødderne.
  7. Pres saften ud af citronen.
  8. Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i små tern og kom dem i en lille skål.
  9. Hæld citronsaften over æblerne og rør rundt.
  10. Rør æblecidereddike, urtesalt, fibersirup og honning sammen og hæld dressingen over grønkålen sammen med æblerne.
  11. Bland det hele godt sammen og pynt med pekannødderne.

Her på bloggen finder du også andre mættende salater med grønkål. F.eks. en super lækker grønkålssalat med pærer og sprød rugbødscrumble eller grønkålssalat med æbler og saltmandler.

Grønkål er en superfood på grund af dens gode egenskaber. Grønkål er rig på A-, B- og C-vitamin, og så indeholder grønkål mange fibre, som gavner din fordøjelse.

Syrlig vintersalat med grønkål - grønkålssalat
Syrlig vintersalat med grønkål – grønkålssalat

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here